Subscribe via RSS

Salat med gedeost, valnødder og brødcroutoner

19 Jun 2011

Salat med gedeost, valnødder og brød croutoner

Salat med gedeost, valnødder og brød croutoner

Nu hvor det er blevet sommer har jeg fået lyst til at lave flere salater i stedet alle de rodfrugter der er blevet laver igennem vinteren og har man bare lidt brød i huset er det jo must at man selv laver croutonerne til sin salat, da de 5 min. det tager gør en verden til forskel.

Gedeost, valnødder og de hjemmelavede croutoner er en klassisk fransk kombination men passer perfekt til en dansk sommerdag.

Ingredienser (som tilbehør til 2-3 personer el vegetarret til 1 person):
1 hoved miniromaine salat
1 god håndfuld valnødder
1/2 rulle (80-100g) gedeost

Croutoner
1 bolle el. 2 skiver brød
3-4 fed hvidløg (eller hvad man har lyst til at krydre med)
5-7 spsk olivenolie
Salt & peber

Dressing
1 tsk eddike
1 tsk honning (uden top)
1 spsk olie

Tilberedning:

Hak valnødderne groft og rist dem på en tør pande.

Vask salaten og snit den
Rør olie, eddike og honning sammen og bland i salaten

Bræk eller skær gedeosten i små stykker

Croutoner
Skær brødet i mindre stykker
Hak hvidløg og bland det i brødstykkerne sammen med olien og lidt salt og peber (sørg for at blande det godt så brødet har suget olien til sig og fordelt jævnt).
Hjemmelavede brødcroutoner

Bag ved 150 grader i 20-25 min til brødet er gyldent og sprødt.

Vend gedeost, valnødder og croutoner i salaten.

Server og nyd

Salat med gedeost, valnødder og brød croutoner

Læs også:

Sodabrød - brød på bagepulver
Bagte æbler med kanelsukker
Torsk, savoykål og weissbier sauce - Mad med øl



Leave a comment

© 2017 Love food love cooking