Subscribe via RSS

Snack fra det nordiske køkken – Havreflager og dip

18 Jul 2011

havreflager og æggecreme

havreflager og æggecremeDette er en fantastisk snak jeg lærte at lave på kursus hos Meyers madhus.

Man kan jo præsentere det som man har lyst til. Enten som havreflager med æggecreme eller som havregrød med blendet æg, for det er jo hvad det i bund og grund er.

Og nej, det smager ikke af havregrød og alt efter hvordan man krydre sine æg, kan det f.eks. smage som bearnaise. Dette er noget man er forpligtet til at lave hvis man vil forkæle sig selv eller gæster – og som bonus er det ret sundt :-)

Ingredienser (2-4 personer):
2 dl havregryn
3 dl vand
3 æg
Krydder urt efter eget valg – Ramsløg kan anbefales!
3-4 spsk. fuldkorns mel
Salt, peber og eddike

Tilberedning:
Kog en grød af havregryn og vand. kom evt. en klat smør i og smag til med lidt salt. Den skal koges godt igennem 10-15 min så den bliver godt klistret.

Smør grøden ud på en bageplade i et tyndt lag på 2-3 mm og drys fuldkonsmelet ud over.
havreflager

Bag det i ca. 45 min ved 175 grader til det er sprødt og gyldent.
havreflager

Kog æggene i 5 min.
Pli skalden af og kom dem i blendere.
Smag til med eddike, salt og peber (der skal en del i, da æggene er fede og neutrale i smagen)
Kom evt. en spsk vand ved inden du blender, da det er væske giver den cremede konsistens. Så har man konsistensen med det samme og skal kun bekymre sig om at smage den til :-)
Til sidst hakkes krydderurterne og røres i.

Cremen kommes i en skål og den bagte grød brækkes i flager.

Server og nyd.

havreflager og æggecreme

Læs også:

Marshmallows eller skumfiduser :-)
Lammeculotte og sur/sød kartoffelsalat - Let sommermad
7 spice kebab - Krydderi i perfekt harmoni



Leave a comment

© 2017 Love food love cooking