Subscribe via RSS

Sprød, sprød og saftig kylling

01 Aug 2011

Kyllingebryst med sprødt skind og majskolbe

Kyllingebryst med sprødt skind og majskolbeJeg er ikke den bedste til at planlægge langsigtet når det gælder mad, så det er ikke så tit jeg køber hele kyllinger, da der jo er mad til flere dage i sådan en, hvilket er flere dage længere end mit hovede, eller rettere min mave, kan overskue :-)

Men en hel kylling giver bare så mange muligheder, så når jeg har samlet 5-10 forskellige ideer køber jeg en, da jeg burde kunne nøjes med dem når første kræet er købt.

I supermarkeder får man ikke kyllingebryster med skind på, men når man selv partere den sidder det jo på og der findes ikke bedre måde at hylde en kylling på end at stege dens brystfileter med sprødt skind. Endnu en bonus ved selv at skære fileten er, at den er ufattelig saftig i modsætning til dem man køber i supermarkedet, som man skal være varsom for ikke at stege tørre.

Jeg valgte at lave brysterne simpelt med en halv majskolbe, hvilket var rigeligt som frokost.

Hvis ikke man ved hvordan man partere en kylling er der en god video her.

Ingredienser (2 personer)
2 kyllingebryster med skind
1 majskolbe

Opskrift:
Skær/knæk majskolben på midten og kog den i saltet vand i 10-15 min.

Drys salt og peber på kyllingen og steg den ved middel varme på skind-siden først. Den skal i hvert fald have 5-6 uden af blive rørt ved, så skindet ikke bliver ødelagt. Når man kan se den er stegt (kødet er hvidt) på den nederste halvdel vendes den og steges færdig på den anden halvdel.

Server og nyd.

Kyllingebryst med sprødt skind og majskolbe

Læs også:

Kotelet med kartoffelmos og æble/løgkompot - 3 gange godhed
Laks, tomat og spinat - enkelt, men alligevel ikke
Sprøde potato skins med hot and sweet BBQ sauce



5 Comments on Sprød, sprød og saftig kylling

  1. Maiken

    Nam! Elsker det simple. Kylling med sprødt skind og nye majskolber bliver man aldrig træt af :) Er blevet afhængig af hvidløgssmør til kolben, kan anbefales.
    Mvh Maiken

  2. Christoffer Volf

    Ha ha … ja det er i det hele taget meget få ting der ikke bliver bedre når man tilsætter smør :-)

    Kan satens forestille mig at hvidløgssmør er godt til majs, da det lige vil brække sødmen fra majsen …. mmmm


Leave a comment

© 2017 Love food love cooking