Subscribe via RSS

Cheese cake som amuse bouche – gedeost, rødløg og balsamico

12 Sep 2011

cheese cake

cheese cake med gedeost, balsamico og rødløg som amuse boucheJeg har flere gange lavet tærte med gedeost, karameliseret rødløg og balsamicoglace til forret, så jeg ved at smagskombinationen er god. Jeg har så også en tilbagevendende trang til at snyde når der kommer gæster og har i længere tid tænkt om ikke man kunne bruge samme smagskombo, men lave det så det ligner en dessert. Da det jo er ost, er det jo oplagt at få det til at ligne en cheese cake.

På trods af jeg aldrig har lavet cheese cake før og har læst om Maikens frustrationer kastede jeg mig ud i det med ophøjet ro og masser af selvtillid.

Da gedeost er ret mættende tænkte jeg at lave en lille en og skære den så stykkerne var i amuse bouche størrelse. De blev så lidt større (2-3 bidder) men ikke fedtede, som jeg ellers havde troet, så man kan faktisk godt lave dem i rigtig en-mundfuld-størrelse og spise dem med fingrene.

Resultatet blev i al beskedenhed ret godt – det var ikke svært at lave, men lidt omstændigt.

Ingredienser (4 stykker):
Bund
30 + 30 g smør
60 g mel
lidt salt

Fyld
50 g cremet gedeost

Topping
¼ rødløg
1 tsk honning

Glace
5 spsk balsamico
1 tsk sukker
¼ blad husblas

Opskrift:
Jeg har ikke nogen lille springform, men tog og forede en stor udstikker med strimler af bagepapir, hvilket virkede rigtig godt.
Samling af cheese cake - formen forres med bagepapir

Smuldr mel og de første 30 g (koldt) smør sammen til en mørdej. Lad det evt. lige ligge på køl i 10-15 min og rul det så ud til en tykkelse på ca. 3 mm.
Bag det i 10-15 min ved 175 grader.
Lad det køle i 20-30 min og bræk det så i mindre stykker.
Smelt de sidste 30 g smør, hæld det over mørdejs stykkerne, bland det forsigtigt og læg det som bund i formen.
Samling af cheese cake - fyld bunden med krummer
Sæt det i køleskabet i en 20 min til bunden har sat sig.

Hak rødløget fint og brun det lidt på panden.
Kom så honning ved og lad det karamelisere over et par minutter ved middel varme.
Hæld løget ud på bagepapir og lad det køle.

Kom husblasen i koldt vand og lad det ligge min. 5 min.
Kog balsamico og sukker, så det reducere ned til ca. 2/3 og smag det til slut til med enten lidt mere sukker eller balsamico, hvi det er nød vendigt.
Rør den udblødte husblas i balsamicoen mens den stadig er varm og lad den her efter køle af, så den bliver kold nok til ikke at smelte osten når den hældes over. 5-8 minutter skulle være fint.

Smør gedeosten ud over bunden. Pres det lidt og sørg for at få det helt ud i hjørner og kanter, så den bliver pæn når den kommer ud af formen.
Samling af cheese cake - fyld ostemassen oven på bunden

Drys de karameliserede rødløg over osten.
Samling af cheese cake - kom topping af karamellisetet rødløg på

Hæld glasen over og sæt “kagen” i køleskabet en times tid.
Samling af cheese cake - glace af balsamico på toppen

Kør en kniv mellem formen og bage papiret hvis den ikke lige selv slipper og hiv så forsigtigt strimlerne af bagepapir af “kagen”.

Anret den evt. med lidt frisk oragano på toppen.

Server og nyd.

cheese cake med gedeost, balsamico og rødløg som amuse bouche

Læs også:

Lammerack med Lima bønner og grillet peberfrugt
Valentine's day cheese cake - MAD ER KÆRLIGHED!
Frikadeller og nye kartofler - retro og luksus



12 Comments on Cheese cake som amuse bouche – gedeost, rødløg og balsamico

  1. Maiken

    Hvor er den smuk! Ville blive ret imponeret hvis jeg fik serveret sådan én til forret :)

  2. fjordrejen.dk

    DET ser godt ud – gad godt smage bare et lille bitte hjørne. Og så har jeg samme trang til at snyde gæster med mad – sært….. :-)

    Leg med smags sammensætninger er sjovt og man lærer tit noget som leder til næste eksperiment

    /Erland

  3. Maiken Nielsen

    Hvor er den smuk! Jeg ville blive imponeret hvis jeg fik sådan én til forret :)

  4. Kasper Bergholt

    Fræk tvist af en klassiker. Og superflot anretning / visuel fremtoning!

  5. Sjønne

    Det er trekantet blæret niceness det der! :)

  6. Christoffer - Lofoloco

    Tak skal du ha’ Erland

    Jeg har flere “omvendt” retter i ærmet, så de skal nok komme på bloggen løbende :-)

  7. Christoffer - Lofoloco

    Tak Maiken

    Der var også begejstring hos middagsgæsterne.

  8. Christoffer - Lofoloco

    Tak Kasper

    Jeg blande jo bare tingene – det er naturen der har lavet de flotte farver ;-)

  9. Christoffer - Lofoloco

    Tak Sjønne

    Ja det fungerede godt at forer en form med bagepapir, så hvorfor kan en cheese cake ikke være trekantet :-)

  10. Lise

    Hej Christoffer,

    Hvor ser det lækkert ud! Og så er det samtidig en “snyder”. Rigtig god idé. Jeg er lidt af en kagetosse og får nu ideer om at lave en menu, hvor ALLE retter ligner kage. Måske undtagen desserten, som kunne ligne en bøf? :-)

    Lise

  11. Christoffer - Lofoloco

    Tak skal du ha’ Lise

    Hvis jeg falder over en desert der ligner en bøf er du den første der kommer til at høre om den :-)


Leave a comment

© 2015 Love food love cooking