Subscribe via RSS

Kylling med peberfrugt, linser, bønner og sprød “chip” af kyllingeskind

21 Sep 2011

Kylling med belugalinser og en chip af sprødt skind

Kylling med belugalinser og en chip af sprødt skind

Linser er ufattelig sunde! … hvorfor jeg så aldrig rigtig har spist dem, ved jeg ikke, men det kan man jo gøre noget ved.

Mine minder fra de gange jeg har smagt linser er, at de ikke smager af så meget – Ja måske derfor jeg aldrig selv har kastet mig ud i det, men det er jo så sundt.

Læste på pakken i supermarkedet “linser suger meget smag når de er varme” … jamen så kan jeg jo lave en marinade der smager faktastisk. Et argument mindre til ikke at lave linser. Belugalinser så flotte ud (selvom de jo lå i en plastikpose i supermarkedet), så hvis jeg nu lavede en salat på linser og peberfrugt og bønner ville farverne og udseendet være godt + man får grøntsager i sit måltid og peberfrugter er bare en højder. Der var ingen udvej, jeg kastede mig ud i at lave linser.

Marinaden skulle jo være god, så hjemmelavet kyllingefond måtte være vejen frem. Så kunne jeg jo lave brysterne fra kyllingen til linserne og der var så et komplet måltid.

Da jeg ville marinere mine kyllingebryster, var det sprøde skind lidt ude af billedet, men når nu det er der, er det svært at sige nej til sprødt kyllingeskind. Løsningen blev at lave det som en selvstændig “Chip” – Mmmmmm

Jeg må indrømme at linser ikke var som jeg huskede – de smager godt og er ret alsidige i at med, man kan smagssætte dem med marinader. De ryger ind som en jævnlig gæst i mit køkken fra nu af.

Ingredienser (2 personer):
2 kyllingebryster med skind
2 røde peberfrugter
1 1/2 dl. belugalinser
100 g grønne bønner
1/3 dl hønsefond
1 håndfuld frisk persille
4-5 timianstilke
citronsaft

kyllingebryst der marinerer

Opskrift:
Pil forsigtigt skindet af kyllingebrysterne, som det forbliver i ét stykke.
Rør lidt olie, salt, peber og timiankvistene sammen og hæld det i en pose sammen mde kyllingebrysterne og lad dem trække nogle timer.

Skær peberfrugterne i strimler og bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 25 min.
Skær bønnerne i mindre stykker og kog dem, så de stadig har bid – ca. 15 min.

Hak persillen fint og bland det med hønsefond. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Kog linserne efter anvisningen på posen, men med 1/3 dl mindre vand.
Når linserne mangler et par min hældes den krydrede hønsefond ved og det koger færdigt.

Tilbered kyllingeskindene på samme måde som papirtynd bacon, men giv dem 20 min. i ovnen, for at de bliver rigtig sprøde og husk at salt dem inden de ryger i ovnen.

Steg kyllingen på panden ved rimelig høj varme – ca. 3 min. på hver side.

Bland bønner, peberfrugt og linser.

Anret, server og nyd.

Kylling med belugalinser og en chip af sprødt skind

Læs også:

Cucumber shooter med ærtekaviar og mynteskum
Sprøde potato skins - Soul food, madspilds sexede søster
Chorizo med portvin - Tapas når det er lettest



4 Comments on Kylling med peberfrugt, linser, bønner og sprød “chip” af kyllingeskind

  1. Karin

    Ser lækkert ud, Christoffer!

  2. Christoffer - Lofoloco

    Mange tak … man skal jo tør lave nye ting :-)

  3. Sjønne

    Det må være et wakeupcall for at komme igang med at lave nogle linser…
    Kan bare ikke lade være med at tænke på Neil fra The Young Ones, hver gang der nævnes linser ;)

    Smuk ret, der sikkert smagte rigtig godt!

  4. Christoffer - Lofoloco

    Ha ha!

    Ja jeg har der lidt på samme måde – at linser i mit hovede er hippie-mad, men det smager faktisk godt


Leave a comment

© 2017 Love food love cooking