Nu er jeg jo så priviligeret at have en grønthandler der er flere længder ud over det sædvanlige, så der kan man bl.a. være så heldig at kunne finde baby grøntsager til et helt måltid.
OK – helt ærligt ville jeg gerne have haft en pænere præsentation på min tallerken, da jeg oppe i hovedet havde et helt høstmarked i mini udgave, men synes det blev ok … smagen var dog helt som jeg havde planlagt :-)
Ingredienser:
1 lammerack (med ca. 3 ben pr. pers.)
Baby grøntsager (gulerod, rødbede, pastinak, fennikel og kartoffel)
- sauce (3-4 pers.) -
2 dl. portvin
1 løg
1 fed hvidløg
frisk timian
Opskrift:
Skræl/vask grøntsagerne og kog dem så de lige bliver møre. Et trick her er at koge dem hver for sig (da de skal have forskellig tid) og tage dem op inden de ikke er helt færdige. Så kan man nemlig lige give dem det sidste sammen (dog uden rødbederene, med mindre man vil have alt til at være pink), så det hele er klart og varmt samtidig.
Lammet “ridses” på fedt siden (så det kan blive dejlig sprødt) og benene pakkes ind i stanniol (ellers ryger de helt vildt).
Det krydres med salt og peber og steges på fedt siden nogle minutter.
Det vendes og kommes i ovnen ved 200 grader i ca. 12 min og så ud og hvile i ca. 5 min.
Sauce
Brun løg og hvidløg.
Hæld så portvin over, læg timian ved og lad det simre i en 15-20 min.
Sigt det hele og reducer så væsken til der er 6-8 spsk tilbage.
Smag til med salt, peber og eddike.
Jeg anrettede med at drysse frisk timian over grønstagerne.
Anret server og nyd.
Læs også:
October 17th, 2011
Åhhh – lammecravings nu! Det ser virkelig lækkert, efterårsagtigt ud :)
October 17th, 2011
Tak skal du have … og det gælder om at få det bedste ud af efteråret inden det bliver vinter-deprit og man må ty til alt for meget chokolade for at klare sig i gennem de mørke dage :-)
October 19th, 2011
Hej Christoffer
Tilfreds eller ej, jeg synes, at det er en super flot anretning :)
kh Nadia
October 19th, 2011
Mange tak Nadia
… Det er heller ikke at jeg skammer mig over den :-)