I hendes forhave har hun to store pæretræer, som er proppet med pærer. Det skal jeg ikke gå forbi to gange – og ja det er ikke bare talemåden. Jeg gik forbi det på vej ind og på vej ud blev lommerne proppet med pærer, som en 8 årig på rov ville gøre.
Nu er jeg hverken 8 eller på flugt efter et rov, så jeg havde tid til at gribe fangsten an på en anden måde end bare bare at kværne dem på legepladsen med vennerne, selvom det med garanti havde givet nogle gode minder.
Pærerne skulle forædles til en pære crumble, og det med lidt “voksen-smag” i form af kardemomme og en sjat rom.
Det blev en dejlig crumble, som ikke var så sød, men i stedet havde en dejlig fylde fra kardemommen og romen … med sådan en foran mig er jeg glad for at være blevet voksen :-)
Ingredienser (4 pers):
Crumble dej
60 g mel
40 g smør
40 g sukker
Fyld
6 små eller 4 alm. pærer
2 spsk sukke
1 spsk rom
1 tsk kardemomme
Opskrift:
Fjern kærnehusene fra pærerne og skær dem i mindre stykker.
Bland sukker, kardemomme og rom med pærestykkerne og lad dem lige trække en 20 min.
Kom pæreblandinge i en form (eller flere små, som jeg gjorde). Hvis pærene er hårde i det forbages de til de er lidt bløde i det.
Smulder smøret i mel og sukkeret så det bliver en masse mindre klumper – ikke en enkelt klump dej.
Hæld så dejklumperne oven på pærerne og bag ved 175 grader til dejen er gylden (ca. 15-20 min).
Server med cremefraise eller flødeskum.
Læs også:
October 24th, 2011
Yummy, det lyder fantastisk. Hurra for, at man ikke længere er barn! ;)
October 24th, 2011
Ja – der er en del smagsoplevelser jeg nok ikke havde sat pris på som barn :-)