Subscribe via RSS

Nakkekoteletter med stuvning af majs og kantareller

31 Oct 2011

Nakkekotelet med stuvning af majs og kantareller

Nakkekotelet med stuvning af majs og kantareller

Jeg så Anders Aagaard fra Madklubben, lave en kotelet med stuvning af majs og kantareller i et madprogram for nogle uger siden. Umiddelbart syntes jeg kombinationen af majs og kantareller var lidt mærkelig, men når nu det er noget han vil servere i sin restaurant og vise frem på tv, var det jo nok ikke nogen dum kombination.

Man kan jo tage ind og smage eller, hvis man har selvtillid nok prøve, lave det selv. Jeg valgte alternativ nr. to – om jeg så havde selvtillid eller var dumdristig måtte vise sig :-)

Det var slet ikke svært at efterligne og det smagte rigtig godt. Både kantareller og majs står godt til svinekød og sødmen fra majsene gik rigtig godt i spænd med den “jordede” smag fra svampene.

Ingredienser (2 personer):
2 nakkekoteletter
2 majskolber
200 g kanteraller
25 g smør
2 spsk mel
1-2 dl mælk

Opskrift:
Skær majsene af kolberne og steg dem i et par minutter. Smag dem til med slat og peber og tag dem af panden.
Steg så kantarellerne i et par minutter Smag dem til med slat og peber og tag dem af panden.

Smelt smørret og rør melet i, så det bliver en ensartet masse. Rør så mælken i lid ad gangen, så man ikke får klumper og lad det så koge op, så det tykner. Konsistensen justeres med mælk for at tynde og mel for at tykne.
Kom nu kantareller og majs i sovsen og smag det hele til med salt og peber.

Steg korteletterne.

Anret, server og nyd.

Nakkekotelet med stuvning af majs og kantareller

Læs også:

Kylling med peberfrugt, linser, bønner og sprød "chip" af kyllingeskind
Mortens and anno 2011 - Traditioner er godt, men det er nytænkning også
Tun steak med dampet pak choy og hoisin sauce



One Response to Nakkekoteletter med stuvning af majs og kantareller


Leave a comment

© 2016 Love food love cooking