Arancini eller noget der er ret tæt på – nåh ja og gulerodspure til

Jeg kunne jo have skrevet en historie der passede til resultatet og så ville det hele se flot ud, men jeg vælger at være ærlig … Det følgende indlæg er baseret på virkelige hændelser, hvor ligegyldige de end måtte være.

En af mine venner laver meget italiensk mad og har fortalt hvordan han laver arancini (eller i hvert fald er det sådan jeg husker han har forklaret det). Med lidt research (efter jeg havde lavet mine) fandt jeg ud at den originale version er lidt anderledes, så det jeg havde lavet altså ikke var helt rigtige arancinier – men de smagte godt :-)

Den originale variation er nemlig kogte ris, blandet med lidt æg for at kunne holde sammen og lagt om et fyld af kødsovs og ærter, mens min version er risotto hele vejen igennem. Det er også derfor min version er perfekt som restemad, da man kan lave dem af en rest risotto fra dagen før. Igen har jeg jo tænkt mig at være ærlig, så denne portion blev lavet af risotto lavet til formålet, så selvom det ville lyder godt med “og så havde jeg tilfældigvis en rest risotto i køleskabet”, så er det ikke sandheden i denne omgang. Til gengæld kan alle dem, som tilfældigvis har en rest risotto, lave disse arancinier i aften og skrive om det på jeres blogge, twitter, facebook etc. – jeg ved Selina Juul fra Stop Spild af mad vil blive glad hvis I gør.

Hvad er det så jeg endte med at lave? Jeg vil stadig kalde dem arancini. Hvis jeg nogen siden kommer til Sicilien, hvor den originale opskrift er fra, kan det godt være at jeg lige præcis dér, ikke kalder mine for arancini, da de jo har en historik med kontant afregning for folk der ikke værdsætter “familiens” traditioner – men ellers arancini. Og når nu jeg har sagt god for at lave dem på risotto er der jo ingen grænser for smagsvarianter. Man kan endvidere komme ekstra fyld i og så risottoen uden om, som man gør i originalversionen, hvilket bare giver endnu flere smagsvariationer. Alt i alt synes jeg at versionen med at lave dem på risotto er bedre, da det jo både giver flere smagsvariationer og samtidig giver mulighed for at bruge sine risottorester … men lov I ikke siger det til Sicilianerne.

Ingredienser (2 personer):
- Arancini -
1 æg
ca. 4 spsk rasp
75 g risotto ris
50 g revet parmasanost
1/2 løg
ca. 3 dl fond (jeg bruger hønsefond. Er man vegetar bruger man jo bare grøntsagsfond)
1/2 glas hvidvin

- Pure -
1 gulerod
ca. 10 g smør
evt. lidt hønsefond

Opskrift:
- Arancini -
Hak løget og svits det af i en gryde.
Når løget begynder at tage farve kommes risene i og ristes lige af i 1 min.
Kom hvidvinen ved og lad det simre.
Kom så lidt fond ved og rør jævnligt i risottoen
Tilsæt lidt fond hver gang den bliver lidt tør i det (skal have nogenlunde konsistens som havregrød).
Når risene er lige ved at være færdige (lidt mere bid end man vil have når den er færdig) røres osten i.
Tag gryden af varmen og smag til med salt, peber, lidt eddike og lidt citron.

Lad risottoen køle helt af (sæt den evt. i køleskabet i en halv times tid).

Pisk ægget sammen.
Form med hænderne kugler af den kolde risotto (ca. 4-5 cm. i diameter).
Dyp kuglerne i det piskede æg og ruld dem så forsigtigt i raspen.
Frituresteg dem til de er gyldne og læg dem på fedsugende papir.

- Pure -
Skræl guleroden og skær den i små stykker.
Kog det (sammen med fonden hvis du bruger det) til stykkerne er blevet møre (spæd til med lidt vand, hvis de er ved at koge tørre)
Blend gulerodstykkerne med smørret til pureen er helt glat (konsistensen kan justeres ved at komme lidt væske i) og smag til med salt og peber.

Læs også:

• Social Networks

•