Subscribe via RSS

Laks, tomat og spinat – enkelt, men alligevel ikke

07 May 2012

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nu er det jo ikke fordi der aldrig er nogen der har kombineret laks, tomat og spinat før – det er en kombination der virker. Det var heller ikke meningen det skulle være andet end bare et måltid, men som det med jævne mellemrum sker, så kunne jeg ikke begrænse mig da jeg først kom igang.

Et fint stykke laks fra fiskehandleren, som jeg skulle finde noget let til, da jeg ikke var vildt sulten (det ligner altså ikke mig, men jeg må har haft en dårlig dag ;-)). Spinat med lidt bitterhed og tomat med lidt syre ville gå godt op i mod den fede laks. Grønthandleren havde blandede cherrytomater, så når nu det kom til at se så flot ud, besluttede jeg mig for at lave en sauce der kunne matche udseendet

Min kæreste kan desværre ikke lide fisk, så det er sjældent jeg laver fisk og endnu mere sjældent (som i aldrig) jeg laver fiske fond. Heldigvis havde jeg læst Erlands (Fjordrejen) indlæg om fiskefond, så der var ingen problemer der. Kun simre i 20 min. så den ikke trak bitterstoffer og med lidt salt, citronsaft og smør blev det en rigtig god saucen.

Det jeg var mest tilfreds med var dog ingen af komponenterne individuelt, men helheden i retten. Alle komponenter var lette i smagen og ingen af dem overdøvede hinanden. Netop retter hvor alt er let i smagen er noget jeg virkelig har værdsat når jeg har spist ude, for det er noget jeg selv synes er rigtig svært. Nu havde jeg kun 4 elementer, men bare lidt salt ved tomaterne ville have kunne forstærke deres smag nok til de ville overdøve resten, så jeg var stolt over at have lykkes med at kombinere lette smage. De lette smage gør det også til en god forret, da det ikke mætter på samme måde som kraftige smage gør.

3 ingredienser lyder måske enkelt, men smagen er på ingen måde enkel hvis man tilbereder det rigtigt :-)

Ingredienser (forret 2 personer):
150 g laks (med skind)
8-10 cherrytomater
150 g babyspinat
ca. 1 spsk citronsaft
ca. 1 spsk smør

Tilberedning:
Skær skindet af laksen og trim hvert stykke så det er lige tykt over det hele, så det tilberedes ens.

Kog en fond af 1 dl vand, lakseskindet og det der er trimmet af laksestykkerne.
Det skal simre i 20 min. hvorefter det hældes gennem en si og bagefter et kaffe filter, så fonden er helt “ren”
Kog fonden ind så der kun er ca. 1 spsk tilbage og smag til med citronsaft og lidt salt.
Lige inden servering røres der lidt smør i (ca. 1 spsk.)

Tomaterne steges ved svar til jævn varme i ca. 4-5 min. De skal steges, men ikke blive bløde og falde sammen.

Laksen drysses med lidt salt og steges i halvt olie og halvt smør ved jævn varme.
Når laksen er færdig tages den af og spinaten vendes i samme pande. Det skal kun have ca. 30 sek. så det lige akkurat bliver blødt uden at smide vandet.

Server og nyd.

Læs også:

Wienersnitzel - Min barndoms helt.
Grovboller - Også en opskrift på ælteterapi
Grillede rejer med peberrodsmayonnaise - Den moderne rejemad



Leave a comment

© 2016 Love food love cooking