Denne ret har været i mit hovede i et stykke tid. Ikke som en færdig ret, men som en slags koncept.
I sommer lavede jeg Rødfisk med æble, estragon og rejesauce og fandt ud af at æble og estragon passer helt fantastisk sammen. Tanken der har kørt i hovedet er, at æble og estragon må være perfekt sammen med svinekød – og jeg kan afsløre med det samme, at det er det :-)
Da jeg endelig fik taget mig sammen til at føre ideen ud i livet, var det blevet vinter. Planen var så, at lave en kotelet med en æblekompot, hvor der var estragon i, men så så jeg nogle stegeben i supermarkedet. De var skåret på halsben og perfekt til at stå og simre og gøre det til en rigtig vinterret.
Når nu jeg var i gang med at lave det til en vinterret kunne jeg lige så godt gå linen fuldt ud, så jeg stegte også noget spidskål og kom ved.
Alle ændringerne fra den oprindelige idé gjorde kun retten bedre.
Halsbenene smager af mere en koteletter og spidskålen, der er lidt bittert, giver god kontrast til de søde æbler. Estrangonen var, som jeg havde regnet med, perfekt til æble og gris og bandt hele retten sammen – en rigtig lækker ret at forkæle sig selv og sine nærmeste med her i vintermørket.
Ingredienser (2-3 personer):
1 kg halsben fra en gris
4 lauerbærblade
5 nelliker
2 stjerneanis
10 peberkorn
1/2 hovede spidskål
- Æblekompot -
4 æbler
1 løg
6 stængler estragon.
1 spsk eddike
1 tsk honning
Opskrift:
Brun benene i lidt olie i en gryde.
Hæld vand over så det dække alle benene.
Kom lauerbærblade, nelliker, peber og stjerneanis ved og lad det simre 1 1/2-2 timer.
Tag benene op og lad dem dryppe af.
Steg dem 2-3 min. på en tør grilpande (eller alm. pande).
Snit spidskålen fint og steg den i smør ved middel varme i 4-5 min, så den bliver blød, men ikke slasket.
- Æblekompot -
Hak løget fint.
Fjern kernehusene fra æblerne og skær dem i mindre stykker.
Steg løg og æbler i smør i ca. 5 min og hæld så ca. 1 1/2 dl. vand ved.
Lad det simre i ca. 10 min. til det begynder at blive lidt grødagtigt.
Smag det til med eddike, honning og lidt salt.
Hak estragonen og kom den i lige inden servering.
Server og nyd.
Læs også:
Leave a comment