Subscribe via RSS

Lammerack med de lækreste butter beans

07 Aug 2013

Lammerack med de lækreste butter beans

Lammerack med butter beansJeg er ikke vokset op med bønner – jo min mor lavede en del grønne bønne, men ikke rigtig andre bønner.

Hen over tiden har jeg fået bønner ind i min egen madlavning og det er jeg glad for, for de har nogle rigtig gode kvaliteter, som kan give fantastiske retter – At bønner så også skulle være rigtig sunde er jo bare en bonus, jeg gerne tager med :-)

En af de første retter jeg lavede med bønner var butter beans/limabønner i en marinade af olivenolie og citron og så masser af persille.

Det er en ret enkel kombination af ingredienser, som er gennemtestet af alle middelhavskøkkener og citron, olivenolie og persille er bare skabt til at blive blandet sammen. Og så passer butter beans perfekt til den smagstrio. De er ikke selv så kraftige i smagen, men til gengæld kan de suge en masse smag til sig. De tager lige toppen af syren fra citronen, mens olivenolien gør dem lidt mere cremede end de ellers er når de bare er kogte. Alt i alt bliver hver enkelt butter bean en lille lækker smagsbombe :-)

Jeg ved ikke om jeg havde fået samme smag for bønner hvis ikke jeg havde lavet denne her, for den har ligget på toppen over mine retter med bønner lige siden jeg lavede den første gang. Den er frisk og saftig og i det hele taget den diamentrale modsætning til alle de “dårlige” ting folk kan sige om bønner, så er man ikke så rutineret i at spise bønner, er det er sikkert sted at starte.

Man kan, hvis man er i tidsnød, godt bruge forkogte bønner bra en dåse. Jeg har f.eks. fået lov at test Urtekrams butter beans på dåse og de er af en fin kvalitet, men når man koger dem selv, kan man få bønnerne til at suge meget mere marinade til sig og de kommer dermed til at smage meget bedre. Det tager ikke væsentlig længere tid at lave retten. Man skal blot huske at sætte sine bønner i blød dagen før man skal spise dem, hvilket er en lille pris at betale for et meget bedre resultat :-)

Der er en del syre fra citronsaften, så jeg vil gerne have noget kød med kraftig smag sammen med bønnerne. I mine øjne og mund er lammerack (lammekrone) det perfekte match.

For det første smager lam kraftigt og for det andet har det noget fedt på sig, som syren kan balancere … og ja, så elsker jeg bare lam :-)

Om man er garvet bønnespiser eller bønne-novice er det bestem en ret man ikke må snyde sig selv for. Man kan spise den både lun og kold, så den kan bruges til både sommer og vinter og alt i mellem, så det er bare at få det prøvet af.

Velbekomme.

råvarer - butter beansIngredienser (4 personer):

4 lamme racks med 3 ben i hver
6 dl Butter beans
1 citron
8 spsk olienolie
1-2 spsk sukker
1 stor håndfuld persille

Opskrift:

Læg bønnerne i blød natten over (ca. 12 timer).

Kog bønnerne i frisk vand i 60-90 min.

Pres citronen og bland saften med sukker og olivenolie og smag den til med salt og peber.

Hæld vandet fra bønnerne og kom dem så straks i marinaden.

Brun lamme rack’ene på panden i nogle minutter og sæt dem så i ovnen ved 175 grader til de har en kernetemperatur på 55 grader (Det tager ca. 12-15 min.).

Lad lammet hvile i 4-5 min.

Hak persillen groft og bland den i bønnerne.

Server og nyd.

Lammerack med de lækreste butter beans
Lammerack med de lækreste butter beans

Læs også:

Rilettes af kylling
Bun Cha - Den bedste ret i Vietnams gadekøkken
Sprød pizza med prosciutto, rucola og parmesanost



Leave a comment

© 2015 Love food love cooking